Founder Team Development

Ønsker I at blive bedre til at lede - sammen og hver for sig?

At bygge en virksomhed med co-founders er en af de mest krævende relationer du kan have. I deler vision, ansvar og hverdag, men forskellige personligheder, forskelligt tempo og forskellige behov kan skabe gnidninger der slider på samarbejdet, hvis de ikke bliver italesat.

Founder Team Development er et struktureret forløb der hjælper jer med at forstå hinanden bedre, kommunikere mere direkte og vokse som ledere, ikke bare som operatører.

Forløbet passer til jer hvis:

✔ I ønsker at investere i samarbejdet, inden udfordringerne vokser sig større

✔ I mærker, at I kommunikerer forbi hinanden – eller undgår de samtaler der burde tages

✔ I er gode til at drive virksomheden, men mindre gode til at lede hinanden

I vil forstå hinanden bedre og udnytte jeres forskelligheder som en styrke frem for en kilde til friktion

✔ I er klar til at vokse som ledere, ikke blot som founders

Sådan foregår det

Inden vi ses, gennemfører hver founder en Deeper Signals personlighedsprofil og besvarer en kort survey om teamets dynamikker. Det er alt, hvad I skal gøre på forhånd.

Jeg analyserer profilerne, identificerer mønstre på tværs af teamet og kortlægger de dynamikker, uudtalte frustrationer og udviklingsområder, der er mest afgørende for jer at arbejde med, så vi kan bruge vores tid sammen på det, der virkelig betyder noget.

Forløbet - kort fortalt

Fase 1

Individuelle samtaler

Jeg mødes med hver founder individuelt. Vi gennemgår deres personlighedsprofil i dybden — hvad der driver dem, hvad der motiverer dem, og hvor de har blinde vinkler. Det giver mig et præcist billede af, hvad der foregår under overfladen i teamet.

Fase 2

Founder team workshop

Vi samler founder-teamet til en workshop, hvor jeg giver jer indblik i hinandens styrker og udviklingsområder, og hvor vi arbejder med de mønstre og temaer jeg har identificeret på tværs. Workshoppen afsluttes med konkrete commitments, som teamet holder hinanden op på.

Fase 3

Opfølgning

En måned efter workshoppen følger vi op på de commitments, I har lavet, og hvad der kræver mere arbejde.

Er du interesseret i et uforpligtende tilbud?